Hvad sker der de første gange

Den første gang du kommer hos mig vil vi sammen finde ud af hvilke emner og problemstillinger, der er dine og jeg vil fortælle dig hvordan jeg arbejder.

Jeg vil sammen med dig begynde med at finde ud af om du kan bruge mig som din terapeut, da det er vigtigt, at du føler dig tryg ved at arbejde sammen med mig, for det er igennem en tryg relation at udvikling finder sted.

De næste gange vil være en udvikling af den dialog og relation vi har sammen, samtidig med at vi arbejder med din egen problemstilling. På den måde vil vi finde ud af om du oplever det som en mulighed at udvikle dig sammen med mig.

Det er ofte sådan at det er mellem terapierne, at de forståelser der kommer frem i terapien, bliver integreret i dig og du får skabt forandring.

Der findes ingen sandhed om hvor mange timer det enkelte menneske har brug for at få belyst og falde til ro med sit. Jeg vil til enhver tid sammen med dig løbende undersøge hvad dine behov er.